Hvilke konsekvenser får coronapandemien på vores arbejdsliv? Forskellige eksperter kommer med deres bud

Coronapandemien har ændret meget - også vores arbejdsliv. Men hvad er ændret, og hvilke tendenser kommer vi til at se på fremtidens arbejdsmarked? 

Det har en række eksperter kigget nærmere på og kommer her med deres bud. 

Stewart Butterfield, CEO og medstifter af Slack - Hvor mange mennesker ønsker i realiteten at arbejde på et kontor? 

Vi ved alle, at vores arbejdsliv aldrig bliver det samme, selvom vi endnu ikke har det fulde overblik over, hvad der kommer til at være anderledes. Hvad vi dog kan sige er, at det pludselige skift med mange hjemmearbejdspladser har skabt en enkeltstående mulighed for at gentænke alt, vi ved om det at være i arbejde og drive virksomhed. 

Hvis vi kan lægge ortodokse krav og forventninger om 9-17 arbejdstider på kontoret, er der en mulighed for at bevare det bedste fra vores arbejdskultur, samtidig med at vi frigør os selv for dårlige vaner og ineffektive processer og arbejdsgange. Alle ledere tror på, at de gøre tingene bedre og bedst - nu har de chancen. 

Set fra medarbejdernes synsvinkel er skiftet meget markant, ligesom det har konsekvenser. Arbejdstagerne tager nye valg om, hvor de vil bo, og de har nye forventninger til fleksibilitet, arbejdsmiljø og balancen mellem arbejde og fritid. En undersøgelse blandt knap 5.000 specialiserede medarbejdere viste, at størstedelen ikke ønskede at vende tilbage til den gamle måde, de arbejdede på.

Kun 12 procent ønsker at arbejde fuld tid på kontor, mens 72 procent ønskede fleksibiliteten til at veksle mellem at arbejde hjemme og på kontor. 


Elisabeth Reynolds, administrerende direktør hos Task Force on the Work of the Future, Massachusetts Institute of Technology - Hvad sker der med de medarbejdere, som ikke passer ind i modellen med hjemmearbejde? 

For de mennesker, for hvem det er muligt at arbejde hjemmefra, vil selve den oplevelse, det er at gå på arbejde, ændre sig markant. De, der har pendlet, vil i gennemsnit spare en time dagligt på rejser, og estimater i kølvandet på pandemien peger på, at der i gennemsnit vil være op til tre dage, hvor der arbejdes hjemmefra. En ny model for vores arbejdskultur vil i højere grad skulle forsøge at finde en balance mellem fordelene ved at arbejde hjemme, mulighederne for socialt samvær, og den kreativitet og innovation, det giver at arbejde i kontorfællesskaber. 

Den største udfordring, vi står overfor i forhold til vores arbejdskultur, er hvad der skal ske med de op med 60 procent, der ikke har mulighed for at arbejde hjemmefra. Den store andel, der ikke længere skal pendle og på forretningsrejser, vil have en direkte påvirkning på de brancher, der tidligere har serviceret dem - eksempelvis transportbranchen. 

Rundt regnet står transport-, fødevare-, rengørings- og retailindustrien for en fjerdedel af al beskæftigelse. Jobbene herunder, som ofte er koncentreret om byer og lavtlønnede, forsvinder eller er i risikozonen for at forsvinde. 

Der er behov for at spænde et sikkerhedsnet ud under denne gruppe og sikre, at de får mulighed for at videreuddanne sig.     


Daniel Hansen, CEO og medstifter af OMNIA Global - Hvad bliver de største ændringer i vores arbejdskultur efter pandemien? 

Pandemien og de mange nedlukninger har tvunget os til at sætte spørgsmålstegn ved den måde, vores arbejdskultur ser ud. Hvor mange timer har jeg lyst til at spendere på et kontor? Og hvor mange timer har jeg lyst til at undvære mine børn og min familie? Flere og flere får øjnene op for det at arbejde hjemmefra, mens andre vælger helt at skifte karriere. 

Lige nu er der mulighed for at bringe noget mere kvalitet og balance ind i vores liv, hvilket udspringer af muligheden for at indgå i mere fleksible arbejdsmiljøer. Der har aldrig været større incitament til at revurdere vores arbejdsliv, end der er lige nu. 

Vores samfund har udviklet sig i en vild retning, og dette er et nødvendigt wake-up call. Vi har indset, at vi ikke ønsker at sidde ved et skrivebord hele dagen. Jobs, der kræver specialiseret viden og kreativitet, kan klares hvorfra, det skal være. 

Jeg ser selv frem til en mere fleksibel fremtid. 


  

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Europas rigeste går ind i SPAC

Are you planning on investing in green bonds? Here is what you need to know